tirsdag den 27. december 2011

Buon Natale!

Jeg håber I alle har haft en god jul! Jeg kan ikke rigtig forstå, at december måned snart er slut! For mig føles det som om, den slet ikke er begyndt. Men jeg har haft en god - og om ikke andet ret anderledes - jul! Her nede gør man ikke så meget ud af julen, som i Danmark - men det var helt klart en oplevelse! Vi måtte vente en dag ekstra med at åbne gaver op, da man først gør det her d. 25 december. D. 24 var vi hos noget familie og d. 25 hjemme, hvor vi spiste stor frokost. Dagen startede med at vi stod tidligt op og skyndte os ned til juletræet. Det var mærkeligt, at sidde og pakke ens gaver op dagen efter juleaften iført nattøj - som alt var blevet vendt på hovedet. Fik dog nogle rigtig fine og gode gaver : ) Derefter gjorde vi parat til at spise stor frokost, hvor resten af familien kom. Derefter var der bingo - vandt 20 cent, jubii! Det var en meget stille og rolig dag. Men der er vist ikke nogen tvivl, om hvilken jul jeg foretrækker mest - næste jul bliver så dansk som overhovedet muligt, med flæskesteg, nisser, danse rundt om (et ægte) juletræ etc! Det er utroligt, hvor meget man kan savne nogle ting, som man før hen slet ikke tænkte på eller værdsatte.

Vi fik lavet lidt sjov med rester af gavepapireret!
Vores meget fine juletræ! Siden familie lige har flyttet hus, havde de en masse karton og plastik tilovers, så vi var rigtig kreative og lavede julepynten ud af det! Pænt og miljøvenligt (:  
Panettone - traditionel italiensk julekage ..
.. som jeg fik spist lidt for meget af ..

 

Vores meget fine - og store - julekrybbe!
Og hvis du undrer dig over, hvorfor du ikke kan genkende personerne på billederne (udover mig), så er det fordi jeg er flyttet familie - de er rigtig søde og passer meget bedre til mig! Og grunden til at jeg næsten ikke har fået skrevet herinde er, at jeg simpelthen ikke har tid til det, og så gider jeg heller ikke, når jeg har det det sjovt. Og så har vi jo ferie :) 

1 kommentar:

Mor sagde ...

Hej skat - vi venter spændt på nyt. Kram mor