Update på livet

Hmm, ved ikke helt hvor jeg skal begynde. Oplever jo rigtig mange ting, men alt er nærmest blevet hverdag for mig, så jeg glemmer lidt at lægge mærke til det. Hvordan har jeg det så? Det er et svært spørgsmål! På den ene side har jeg det godt, da jeg har det fint med familien i øjeblikket og er faldet til her i hjemmet. Det der går knap så godt, er skolen og hjemveen. For at starte med skolen, så er jeg - som jeg vist også har nævnt et par gange før - ikke så glad for den. For det første er det en naturvidenskabelig skole (#!?"#!!&!/), som AFS har sat mig på, og jeg forstår virkelig ikke hvorfor. Godt nok kan jeg lige nu ikke forstå noget som helts af undervisningen, så det kan jo være det samme - men når jeg begynder at forstå mere og mere italiensk, er det bare irriterende at der skal være så meget fokus på matematik, fysik og kemi. Jeg mener, jeg er jo i forvejen en klaptorsk til de fag, og alle andre i min klasse er bare ekstremt gode til det. Jeg kommer aldrig op på deres niveau. Og det er som om at nogle af lærerne ikke forstår det. F.eks. min fysik-lærer, som nu vil have at jeg - efter at have været én måned i skole - skal læse deres fysikbog, oversætte det til mit eget sprog, forstå hvad der er skrevet om og bagefter fortælle hende om det på italiensk. Jeg kunne seriøst slå hende! Tror virkelig ikke, at hun forstår hvor hårdt det her er for mig - hun kunne jo prøve at sætte sig ned og læse i en dansk fysik-bog! Så ville hun nok spærre øjene op... Men der er jo ikke så meget at gøre ved det. Jeg må jo bare prøve. De kan jo ikke forlange mere end det. Og så er jeg ikke her for at lære fysik, men at lære italiensk, og det er først og fremmest det, jeg fokuserer på. Heldigvis betyder karaktere og tests ikke noget for mig. Ang. min klasse er det bedre end for en uge siden, men jeg er stadig ikke glad for at gå der. Føler stadig at jeg er kommet i den helt forkert klasse. Nogle af dem er bare så små og umodne - det er helt ligesom en 8.kl i DK! :( Dog havde jeg i sidste uge en rigitg hyggelig dag med to piger fra min klasse og deres to veninder, hvor vi var inde i centrum, shoppe og få is (-: Men det er bare som om, at det ikke rigtig ændrer noget i selve klassen. Dog har vi aftalt at vi skal i biografen, holde sleep-over, bowle, shoppe, tage til stranden, gå på pizzaria, så det er jo dejligt. Vil jo rigtig gerne have det her til at lykkes, fordi det helt klart ville være nemmest, at blive på den skole, når jeg nu kender den, eleverne, lærerne + vi altid har tidligt fri (kl. 12/13, mens andre skoler har fri kl 14 hver dag) og så fordi jeg kender Elena og hendes venner. Så selvom jeg ikke er glad for at gå der, har jeg stadig bygget noget op, som ville være syndt, at smide væk. Men har fået talt med min kontaktperson om det, og hun siger at vi skal se hvordan det går i starten af november, fordi det er for tidligt at skrifte skole nu. Det er jeg helt enig i, selvom jeg har tidpunkter, hvor jeg virkelig kun har lyst til at flytte. Vil ikke drage forhastede beslutninger, så bliver nødt til at give det tid.´Og det tager jo også tid at få venner, det ved jeg - i sær når vi ikke taler samme sprog. Men jeg føler stadig, at min klasse har været meget uheldig. De er bare ikke denne der åbne, interesserede klasse. Men det har nok også noget at gøre med deres alder og engelskfærdigheder.. Men hvis jeg fortsætter med at være ked af at gå der er muligheden at jeg flytter... Men lige i dag har jeg det rigtig godt, og så er den mulighed meget fjern - men måske har jeg det på en anden måde i morgen - hvem ved? Mit humør svinger rigtig meget hele tiden.

Jeg har altid planer for alle dage i ugen, så jeg har for det meste altid noget at tage mig til, hvilket er rigtig, rigtig dejligt. For når jeg ellers er alene og keder mig (hvilket sker hele tiden i skolen), vandrer mine tanker frem og tilbage, og jeg kommer til at tænke på min meget savnede familie derhjemme, og så bliver jeg ked af det. Men typisk ser min dag sådan ud: 

06.30-50: Står op og går i bad og gør mig klar.

07.30: Spiser lidt morgenmad

07.42: Går ned for at tage bussen til skole.

08-12/13: Er i skole, som heldigvis slutter tidligt.

13.30: Spiser frokost, er på computeren, laver lektier (høhø, som om ..)

15.00: Tager til italiensk kursus eller atletik. Nogle gange tager jeg tidligere ind til byen, hvis jeg følges med Karoline. Så har vi et par timer i byen, hvor vi går rundt og kigger lidt - rigtig hyggeligt.

18.00: Kursus/atletik slutter ca. og jeg tager hjem. Men tit efter kursuset går vi ned og får en is og taler :)

19.00: Er jeg ca. hjemme og slapper lidt af. Det er også her familien typisk kommer hjem.

20.00: Omkring her spiser vi aftensmad, hvorefter vi nogle gange ser en film

22.00-23.00: Her går jeg typisk i seng, da jeg er så forfærdelig træt evig og altid!   

Og så er jeg meget taknemlig for at man har en kontaktperson - ved virkelig ikke hvad jeg skulle have gjort uden min. Jeg har virkelig fortalt alt, om hvordan jeg har det. til hende, fordi jeg ved at hun er der for at hjælpe mig. I sidste uge, hvor alt bare ikke gik godt, sad jeg faktisk på Ponte Vecchio og græd, da jeg fortalte hende om hvordan jeg havde det. Selvom jeg havde det dårligt, var det i sig selv, en stor oplevelse. Havde ikke troet, at jeg en dag ville side midt på dén bro i højt solskin, med mascara ned af øjene og fortælle præcis hvordan jeg havde det, mens folk gik forbi og vendte sig forbavset om. Men efter det havde jeg det meget bedre, da der var blevet fjernet en kæmpe byrde fra mit hjerte. Men de sidste par dage i skolen har faktisk var fine - ikke vildt gode, men fine. Og jeg har ikke været ked af skolen, når jeg kom hjem - det er en forbedring! Når jeg ikke har nogen planer for dagen, vil jeg også rigtig gerne være sammen med nogle af pigerne fra min klasse - men når jeg har spurgt, har jeg bare fået svaret, at de har tonsvis af lektier (hvilket de også har) og sport, så de har ikke rigtig tid :( Men i dag spurgte to piger fra min klasse om jeg ville med ind til centrum, og hvis ikke det havde været for italiensk kursus senere i dag, ville jeg have sagt ja med det samme. Dog sagde jeg, at vi kunne gøre det på mandag, og det tro de godt de kan :) Det er rart, for så har jeg noget at se frem til - og at have noget at se frem til, hjælper virkelig på mit humør. Og så har jeg f.eks. også AFS-campen her i slutningen af oktober, som jeg glæder mig til! Og så er der vist en sleep-over i weekenden for os afs'er - det er på en måde lyspunkter, som jeg bliver gladere af. For I må endelig ikke tro, at jeg ikke har nogle gode dage, for det har jeg! Dog har der været en del (=mange) dårligere dage .. Men jeg prøver at sætte pris på alle de gode ting, der sker får mig. Dog kommer man jo hurtigt til kun at fokusere på alle de dårlige ting i stedet for at nyde alle de gode ting. 

Sproget vil jeg stadig ikke udtale mig om .. Ej, måske forlanger jeg for meget af mig selv - er jo på en måde skuffet over, at jeg ikke forstår så meget. Men jeg vidste i forvejen, at det er vildt hårdt at lære et sprog sådan her. Men, som Tine også forklarede mig, kan jeg jo ikke lære et nyt sprog på en måned. Det tager tid, og på et tidspunkt vil sproget komme. Jeg kan også mærke at jeg er blevet bedre til det, men det er jo baby-sprog jeg taler lige nu ... Men sproget er dog min mindste bekymring, da jeg har 9 måneder til at lære det. 

Mit andet problem, som jeg har det rigtig dårligt med nu, er hjemve - jeg kan ikke sætte ord på hvor meget jeg savner min familie. Tanken om at jeg først ser dem om 9 måneder kan nærmest få mig til at gå i graven - det er så hårdt at være uden sin familie og mors støttende ord. Jeg føler at en del af mit hjerte er knust, og at det først heler når jeg ser dem igen. Har haft dage, hvor jeg har spurgt mig selv hvorfor jeg dog gjorde det her, og dage, hvor jeg virkelig har fortudt at jeg tog afsted - mest fordi at intet var som jeg havde forestillet mig det, og fordi min familie ikke er her sammen med mig. Lige nu kan jeg ikke vente til, at jeg står i lufthavnen d. 8 juli. Men jeg prøver at være stærk, for jeg vil ikke tage hjem. Jeg vil gennemfører det her, selvom det er det hårdeste nogensinde - specielt de første 3 måneder :( Alle siger til mig at venner og sproget nok skal komme, og at hjemveen går væk igen, men lige nu er udsigten til det bare så lang.. Alle siger at jeg skal nyde det her, men det er bare så svært at nyde det, når dem man holder af, ikke kan opleve det sammen med en. Dette her ophold har virkelig fået mig til at indse at jeg har den bedste familie nogensinde - og får mig til at værdsætte alle de små ting, som gjorde mig glad i hverdagene, f.eks. når jeg bagte kage (hvilket jeg ikke har gjort i over en måned nu !!!), hentede de små fra børnehave, lavede mad sammen med mor, puttede sammen med bøf, cyklede hjem fra skole etc. Jeg har virkelig fået øjene op for alle de her ting, jeg bare glæder mig overdrevet meget til at gøre når jeg kommer hjem igen. Men de første 3 måneder er - og bliver nok - bare mega hårde, og man får det nok først rigtig sjovt, når sproget er nogenlunde på plads og man har nogle gode venner. Ventetiden til det er bare så laaaaang, men jeg vil prøve at tage en dag af gangen, så tiden går hurtigere - hvilket den også gør! Har jo allerede været her i over en måned, selvom det føles som om, at det var i går jeg stod i lufthavnen og sagde farvel. Tiden har bare gået rigtig hurtigt (dog ikke i skolen ... gab). Men man må tage det sure med det søde og komme helskindet igennem det - hvis andre kan, kan jeg vel også (Og det skal siges - skrives - at jeg kun siger dette nu, fordi jeg er i godt humør - hvis det havde været en forfærdelig dag i skolen, ville denne her lange tekst have lydt helt anderledes!). 

Puha, jeg kan slet ikke finde hovede og hale i det jeg har skrevet .. Men som sagt, havde jeg en god dag i skolen i dag. Grunden til det er, at 30 danske gymnasieelver fra Gammel Hellerup kom og besøgte min lille skole! Det var vildt fedt, og jeg ville slet ikke have, at de skulle tage hjem igen (eller jeg ville gerne have taget med dem hjem..) Det sagde alle sammen, at de synes det var vildt sejt af mig, at jeg har turde gøre det her - det er dejligt at høre. Og så var de alle vildt flinke og var meget interesserede. Haha, det var bare dansk invasion på den lille skole. De var også ekstremt overraskede over den store forskel på gymnasier i DK og Italien - jeg kan heller ikke vente med at komme hjem og starte på et 'rigtigt' gymnasium ;) Men jeg er meget glad for at jeg ikke skal bruge 5 år dét sted, som alle de andre. Men jeg brugte det meste af skoletiden på at tale med dem og bagefter var der snacks - selvfølgelig alt godt fra Italien! Det var da alligevel ret dejligt at tænke på, at jeg havde det sjovt og gik glip af skoleundervisningen, mens min egen klasse sad og svedte over kemi og italiensk, hæhæ ...

   Det kursus jeg går til, ligger lige ved siden af denne plads.

 Var ude og købe skolebøger i går, og hold da helt op, det var en dyr fornøjelse - det var lige 700 kr. ud af vinduet på skolebøger, jeg ikke forstå noget af. Heldigvis betaler AFS for det.

 Og så har jeg købt denne vildt fine, røde læder dagbog, da jeg allerede efter en måned har fyldt min gamle op - som var ny da jeg kom! Har skrevet dagbog hver dag, og tror at det bliver sjovt at kigge tilbage på om 30 år!

Og så 1000 TAK til mormor og morfar for jeres pakke! Det er så skønt, og jeg elsker når der ligger en pakke, sendt fra dem jeg holder af. (OPFORDRING til alle jer andre om at I meget velkomne til at sende en pakke/postkort:))) Og så er det kun et plus, at det er schweizisk chokolade - UHM! Lidt til mine søde tænder.

Modtog også en pakke fra mor for et stykke tid siden, med en glemt trøje, lakridser<3, historie- og vi unge blad. Så skønt. 

Vil prøve at skrive oftere herinde, da det måske kan hjælpe mig med at komme af hjemveen. Og så er jeg meget glad for at I kigger med - kan se på mit læsertal, at over 400 har besøgt bloggen (-:

Knus og kys

Freja