One week left

Nu er der én uge til afgang, og jeg begynder at kunne mærke det. Jeg kan for det meste ikke sove om natten, da mit hoved er en stor tankestrøm (det er jo slet ikke fordi jeg har sovet længe i snart to måneder ...). Det er først nu, at det er ved at gå op for mig, at jeg - JEG - tager et helt år til udlandet uden min familie. Tanken gør mig helt trist. Men tanken om at prøve noget nyt, få nye venner, ny familie gør mig super glad, og så kan jeg næsten ikke vente med at komme afsted. Det er så forvirrende ...

Dog har jeg lang om længe fået mine værtsfamilie oplysninger, og de lyder super søde. Har også skrevet lidt med moren, men det har været ret kort. De bor ca. 5 km fra centrum af Firenze i et stort hus med 3 etager og have. De har en lille hund og en kat - nu er jeg jo ikke det store dyremenneske, men en lille hund og kat gør ikke spor (-:

Jeg har fået skolens navn af vide, men endnu ikke hvilken klasse jeg kommer i, og hvilken linje jeg får. Men det kan godt være, at jeg først får det af vide, når jeg starter i skole.

Lige nu er jeg igang med at få udfyldt de sidste papirer, og købt ordbøger, værtsgaver (som nu er blevet til en bog med H.C. Andersen's samlede eventyrer på italiensk (hele familien), to t-shirts med henholdsvis vikinger og havfruer på (børnene) - de er nu ret søde -, en skål fra Royal Copenhagen (moren/familien) og så mangler jeg bare en snaps til faren og en masse lakridser til både familien og jeg) og pakke alt det, jeg ikke vil have med, ned i kasser. 

Puha, sikke mange ting og informationer jeg hostede op med dér - og så er der ikke engang nogle billeder!